Naturhelteløbet
– Løb for indlagte børn og den danske natur

På med kapper og masker – og gi’ den gas som en vaskeægte naturhelt! Tag hele familien under armen og kom med ud i den dejlige danske natur.

Til Naturhelteløbet er fysisk aktivitet, samvær, leg og naturglæde i fokus – og så løber I ovenikøbet for et godt formål. Alt efter arrangøren varierer ruten fra 1-5 km, men der vil altid være sjove lege og forhindringer langs ruten.

Med Naturhelteløbet vil vi, samtidig med at have det sjovt, sprede glæden for vores skønne natur. Vi skal passe på alle de dejlige områder med træer, dyreliv og højt til loftet. Derfor udløser det selvfølgelig også små belønninger, hvis man samler affald op undervejs på ruten. Dét er nemlig en sand heltegerning!

Hvem støtter I?
Når du deltager i Naturhelteløbet løber du for hele to rigtig gode formål: Legeheltene og Den Danske Naturfond. Legeheltene arbejder dagligt for at skabe mere aktiv leg og bevægelse for danske indlagte børn, og Den Danske Naturfond indkøber naturarealer for at passe på den danske natur.

Arranger dit eget Naturhelteløb
Er du en lokal ildsjæl, der gerne vil være med til at gøre en forskel for andre og naturen? Arranger som virksomhed, grundejerforening, sportsklub eller privatperson jeres eget Naturhelteløb, og vær med til at støtte Legeheltene og Den Danske Naturfond. Læs mere her 

Kommende løb
Vil du deltage i et Naturhelteløb? Tjek, om der er et løb arrangeret nær dig. Læs mere her